FAQ

FAQ for Aalestrup Naturefterskole

Du er altid velkommen til at spørge os, hvis der er noget du er i den mindste tvivl om. Men for at gøre det let, har vi listet nogle af de oftest spurgte spørgsmål op til dig nedenfor og givet dig svaret – tjek vores FAQ ud.

Oftest spurgte spørgsmål

Se en samling nedenfor – vi opdaterer nu og da.

Findes der en liste med alt det, jeg skal medbringe og det jeg ikke må medbringe?

Ja, i forsommeren modtager du en liste over alle de ting, der må/skal medbringes, og hvad du ikke må medbringe. Se i øvrigt nedenfor med særlige kommentarer til hvert linjefag.

Hvilket udstyr skal jeg medbringe på Adventurelinjen?

Du skal medbringe en god sovepose, liggeunderlag, vandrestøvler, let rygsæk.

Hvilket udstyr skal jeg medbringe på Jagtlinjen?

Til dit ophold på Jagtlinjen skal du medbringe varmt tøj, vandafvisende fodtøj samt evt jagttaske, jagtvåben og relevant ammunition (hvis du har jagttegn!), som i øvrigt altid skal opbevares i vore aflåste våbenskabe. Til turene får du også brug for bl.a. en god sovepose og et liggeunderlag.

Hvilket udstyr skal jeg medbringe på Fiskelinjen?

Medbring din fiskestang, varmt tøj, vandtæt fodtøj og det grej, du ellers har. På Fiskelinjen har du mulighed for både selv at lave mere udstyr og så har vi en del reserver i liner og andet fiskegrej til rådighed. Til turene får du desuden brug for en god sovepose og et liggeunderlag.

Hvilket udstyr skal jeg medbringe på Hestelinjen?

Medbring det udstyr du har, herunder godkendt ridehjelm, ridebukser, dine foretrukne ridestøvler og hvad du ellers har til hesten. Har du selv hest med, bedes du selv sørge for relevant sadel eller sadler, underlag mm.

fortsættes længere nede…

Hvor lang tid bruger vi i ugeskemaet på vores linjefag?

På Hestelinjen er det 10 timer og på de andre linjer mindst 8 timer pr. uge

Hvad kræver det af mig af være elev på Aalestrup Naturefterskole?

Du behøver ikke være hverken dygtig eller erfaren indenfor dit linjefag, når du starter! Alle er velkomne uanset niveau, og vi skal nok give dig de nødvendige og en hel masse nye kompetencer indenfor din hobby – ud over alt det faglige, som du kender til fra folkeskolen. Hos os skal du fagligt være klar til at gennemføre 9. eller 10. klasse og vi forventer naturligvis, at du møder med lyst til at lære, og at du kan overholde vores grundprincipper og grundregler, herunder særligt vores motto ”frihed under ansvar”.

Hvordan beregner man prisen på et efterskoleophold?

Det er individuelt hvad et efterskoleophold koster, da husstandsindkomsten også spiller ind. Find vores prisberegner her.  

Hvad koster det at have sin egen hest med på efterskole?

Prisen for efterskoleophold med egen hest finder du nederst på siden via dette link.

Hvad koster det, hvis man låner en hest på efterskolen, når man vil på Hestelinjen?

Fra 2025 tilbyder vi ikke længere låneheste!

Er der ekstra udgifter ved diverse rejser og ture?

De fleste ture, herunder den fælles skitur til Østrig i januar, er medregnet i prisen for dit efterskoleophold. Dog skal der påregnes et ekstra gebyr på ca. kr. 3.500,- for Adventurelinjens og Fiskelinjens udlandsture.

Fandt du ikke hvad du søgte, er du altid velkommen til at kontakte os.