Find dit linjefag

Tag din fritid med på efterskole…

Vores seks linjefag

Skal du på efterskole – er du glad for udelivet?

Er du enten til jagt, hestesport, lystfiskeri, golf eller outdoor og vildmarksliv, så har vi nogle af de bedste faciliteter og omgivelser, man kan tænke sig. Vi har både å, skov, ridestier, ridebaner, lejrplads, shelter, “actionhouse”, boldbaner, golftræningsbaner og meget andet i tilknytning til skolen. Desuden flere skydebaner, flotte jagtterræner og flere super spændende fiskevande i gå- eller cykelafstand fra Naturefterskolen.

Tag din fritidsinteresse med på efterskole og få et efterskoleår ud over det sædvanlige.

På Aalestrup Naturefterskole får du kompetente og højt kvalificerede undervisere både på linjefagene, i valgfagene og i de almindelige skolefag i 9. og 10. klasse.

De seks linjefag – vores livsnerve og omdrejningspunkt i hverdagen.

Gro selv

Formålet er at danne eleverne til bevidste forbruger, hvor bæredygtighed er omdrejningspunktet. Eleverne vil i løbet af efteråret anvende grøntsager fra egen avl samt opnå en forståelse for grøntsager i sæson. Derudover vil eleverne blive præsenteret for hvordan vi opretholder en regenerativ køkkenhave.

Adventure & outdoor

Er du til rigtig outdoor – vilde oplevelser under åben himmel sammen med nye venner

Adventurelinjen er lig med store store naturoplevelser og spænding. F.eks. dykning, mountainbike, hiking på en sydhavs ø, kajak, klatring, bueskydning, rapelling og ikke mindst venner for livet? Vi har også vores egen lejrplads ved skolen med shelters og med en flot udsigt ud over Simested å dal.

Vi har masser af professionelt udstyr på skolen og et stort område af skov og natur til rådighed. Kom med på eventyr og lad os sammen udforske friluftslivet.

Lystfiskeri

På Fiskelinjen dyrker vi glæden og passionen omkring lystfiskeriet

Du har mindst otte timer på Fiskelinjen i dit  ugeskema. Alle lige fra nybegynderen til den meget øvede er velkommen, og alle vil blive bedre lystfiskere. Kort sagt lærer du at ”tænke fisk” og at lægge en strategi der passer til forholdene ved å, fjord, sø eller hav, herunder vind, vejr og årstid, så du ganske enkelt fanger flere fisk. Som oftest besøges fiskevandet omkring skolen, men vi tager også længere væk – også en tur til udlandet. Vores to instruktører på Fiskelinjen Bo og Jakob, er også instruktører i DSF. De vil tage dig med igennem teori og praksis i alt lige fra fluekast, fluebinderi, vandløbspleje, grejtilvirkning til turplanlægning og meget mere.

Jagt

Kombiner jagt og jægerlivet med et skoleår på Jagtlinjen

Jagtlinjen er for drenge og piger med en fælles interesse og passion for jagten og naturen. Vi skal sammen opleve jagtens væsen på nærmeste hold. Vi skal sammen en masse på jagt og fællesjagter. Vi skal lære om naturgenopretning, vildtbiologi, hundearbejde, skydning, etik og moral omkring jagt samt ikke mindst godt kammeratskab. Alt dette (og mere til) er fællesnævnerne for dine mange oplevelser på Jagtlinjen. Mød om som nyjæger eller tag dit jagttegn på Jagtlinjen. Vi er på jagt hver uge i sæsonen samt fem hele dage med jagt i Vadehavet og bl.a. spændende besøg på Skovskolen i Nødebo og de store godser.

Hestesport

Hestesport på skoleskemaet

Hestelinjen får du ca. 10 skemalagte timer hver uge, og du får et indgående kendskab til alt omkring pleje, ridning, hestens anatomi, massage, din opstilling og meget mere.  Vi har egen berider tilknyttet, hvor du får holdundervisning i springning og/eller dressur, og du kan tilvælge enetimer, også hos eksterne undervisere. Relevante ekskursioner og hjælperfunktioner ved et internationalt stævne er også blandt dine kommende oplevelser!

Vi har naturligvis egen ridehal på skolen.

Golf

Bliv dygtigere til golf og forbedre dit golfhandikap.

Måske Danmarks hyggeligste “golfklub”… wink

Golflinjen vil du få ca. otte timer med golf på dit ugeskema. Hos os går den høje faglighed hånd i hånd med fællesskab, hygge, studieture og din naturlige nysgerrighed på alle aspekter omkring golfspillet. Golflinjen er for alle – både øvede og dig som gerne vil i gang med at dyrke golfspillet.

Vi har bl.a. egen træningsbane og en golfsimulator på efterskolen.

Valgfag

Vi har også mange spændende valgfag på skemaet

I dit kommende skoleskema kan du vælge flere spændende valgfag ud over dine almindelige skolefag og dit linjefag. F.eks. dronecertifikat og medier, e-Sport, fodbold, kost og motion, naturens spisekammer, knivbygning, jagttegn, hardball, bagning, voltigering mm. Valgfagene er af forskellig varighed og de ligger spredt ud over hele skoleåret, så du kan prøve flere forskellige valgfag i løbet af din efterskoletid.