Hestelinjens lærere
Kompetente undervisere med ridesporten som den fælles passion
Den daglige undervisning gør dig til en bedre rytter og optimere dit hestemanagement.
Du er i de bedste hænder på Hestelinjen. Du kan trygt læne dig op af en solid erfaring, viden og passion fra et liv fyldt med heste.
Randi Rønde Christensen
Fast vikar og medhjælp på Hestelinjen
Randi fortæller:
“Jeg er faglærer i dansk og engelsk på Naturefterskolen, men…
Inden jeg begyndte på min læreruddannelse, har jeg haft forskellige heste i lidt over ti år. Det betyder, at jeg en gang imellem hjælper til på Hestelinjen, og var også med eleverne på linjefagstur i år. Jeg har haft forskellige slags heste, lige fra fjordhest og shetlænder til dansk varmblod og sportspony og trænet dem fra netop tilredet frem til LB-LA niveau i dressur.
Jeg har derfor en god praksis viden om hestehold samt viden om både rytterens og hestens grundfaglighed. Jeg har været meget optaget af, at det grundlæggende skal være i orden før man kan bygge videre. Før jeg kom til Naturefterskolen, har jeg også undervist rideskoleelever i ponygames og dressur. Derudover var jeg frivillig og bestyrelsesmedlem i min lille lokale rideklub.
Jeg bor pt. i lejlighed i Aalborg og har derfor desværre ikke plads til heste lige nu. Men hvem ved, måske de vender tilbage til mig engang.”
Sanne Hinding Dahl
Lærer på Hestelinjen
Sanne fortæller:
“Jeg har altid været glad for heste. Tidligt i mit hesteliv oplevede jeg, at jeg havde lyst til at lære om hestens adfærd og indlæring. Dette blev jeg meget grebet af. Jeg har siden rejst land og rige rundt for, at dygtig gøre mig inden for hestetræningen – bla. problemadfærd hos heste. I den forbindelse tog jeg uddannelsen til Hestevelfærdsrågiver ved Center for Dyreterapi. Jeg går op i at lære hesten, hvordan man er hest i et moderne hestehold. Så den er sikker at omgås og misforståelser undgås. For at gøre min kommunikation med hesten endnu bedre, har jeg dykket ned i at arbejde med hesten uden udstyr, hvor både jeg og hesten har været 100% afhængige af, at læse og forstå hinandens kropssprog for at kommet til at lykkedes. Hestens fysiske formåen har også altid vægtet højt. I den forbindelse har jeg dykket ned i propriotræning, longearbejde og den Akademiske Dressur. Der er rigtig meget fokus på hesten og dennes træning. Men som human fysioterapeut går jeg meget op i, at rytterens fysiske formåen skal stemme overens med ambitionsniveauet for hele equipagen. Jeg er meget nørdet omkring det ridetekniske. I den forbindelse har jeg deltaget i en lang række Centeret Ridningskurser med instruktører fra hele verden.
Privat bor jeg med min mand og vores fælles børn. Vi tager alle fire gerne på tur i det fri, og nyder at være fysisk aktive på mange forskellige måder. Derudover har jeg en brændende interesse for klassisk kor.”
Julie Skovmose Andersen
Kompetencer:
Jeg har mange års erfaring med træning af den unge/urutinerede hest og rytter. Både som rytter selv og som underviser. Jeg arbejder ud fra hestenspræmisser, så vi har en glad og velfungerende hest.
Derudover jeg har stor erfaring med forskellige former for træning med min uddannelse som fysioterapeut og arbejde inden for dette område. Her er det bl.a. styrketræning, rytterfitness og pilates som kan nævnes, er nogle af de træningselementer jeg har arbejdet med.
Jeg er tidligere ANE elev på hestelinjen, og har selv været meget glad for mit år hos ANE. Jeg ønsker at give alt det bedste og nye tanker med videre til de kommende elever.
Interesser:
Jeg har selv to heste, en trakhener vallak for 9 år, som jeg bruger til dressurstævner og lidt spring hjemme. Derudover har jeg fornyeligt investeret i en islænder på 10 år, for at kunne komme på flere ture i skoven, samt udfordre mig selv med 2 ekstra gangarter.
Udover min helt store kærlighed overfor hestene. Så elsker jeg at bruge tid som fotograf, her til bl.a. ridestævner, konfirmationer og bryllupper, som jeg har gjort siden jeg fik mit første kamera i 2010.
Derudover elsker jeg at dyrke forskellige former for motion, her kan det bl.a. nævnes jeg har deltager til flere Triathlon stævner, halvmaratons og MTB-ture.
Jeg selv bor på en gård ved Fredbjerg, sammen med min kæreste og vores dyr. Vi har Uhrehøjplantage lige i baghaven som vi flittigt benytter os af, enten i sadlen, på gåben eller på cyklen.
Laura Vejby Riis
ANE’s berider, dagligt tilknyttet – underviser i springning og dressur
Laura fortæller:
“Jeg er uddannet eksamineret berider. Jeg blev udlært i sommeren 2009 og har siden været selvstændig.
Til dagligt driver jeg Smedegaarden, som jeg ejer sammen med min mand, Allan Riis. Vi avler selv Dansk Varmblodsheste som jeg selv uddanner. Derudover underviser jeg og tager heste i ridning.
Jeg er oprindeligt fra Århus, og fra jeg begyndte at ride, da jeg var fem år og indtil jeg gik ud af skolen, red jeg på Årslevgården ved berider Ulrik Sørensen.
Herefter fik jeg arbejde som rytter hos Christian Kjær i et år, hvor jeg red undervisning hos Merete Jensen. Efter et utroligt spændende år på Sjælland flyttede jeg til Ebeltoft, hvor jeg arbejdede i lidt over et år hos Hasse Hoffmann. Her havde jeg også en fantastisk spændende og lærerig tid!
I 2003 begynder jeg min læretid til berider hos Hans Ley på Kongsdalgården, og her var jeg i tre år til efter bestået trænereksamen i 2006.
Herefter kommer jeg til Viborg Rideklub hos Niels Henrik Christensen, og efter tre års læretid i Viborg bestod jeg i 2009 min beridereksamen. Det var seks gode og meget lærerige år, som jeg lærte utrolig meget af.
Jeg har redet PSG i dressur og S springning på heste, som jeg selv har uddannet og er meget interesseret i begge discipliner. Jeg har dog de seneste år valgt mest at fokusere på springning og især uddannelse af de yngre heste, som jeg syntes er virkelig udfordrende og givende.
I min egen ridning og i undervisningen lægger jeg stor vægt på grundridningen af ponyen/hesten.”
Hesten som ramme om dit næste skoleår?
Ud over de almindelige skolefag på skoleskemaet har du hver uge mindst 10 timer på Hestelinjen, hvor alt handler om heste og al den viden, der vil gøre dig til en kompetent og dygtig rytter.
“Gården” som vi kalder den, er omdrejningspunktet for Hestelinjen
Bortset fra når vi er på ture ud at huset, så foregår al vores undervisning på vores eget “landbrug” – Gården, som vi kalder den i daglig tale. Gården ligger i tilknytning til Naturefterskolen – kun et par minutter fra dit værelse eller klasselokale. Her har vi vores stalde og ridehal mv., så du er altså aldrig mere end et par hundrede meter væk fra hestene.
På Gården summer det altid af heste, med hyggelige og spændende aktiviteter fra tidlig morgen til sen aften. Vi har naturligvis også vores egen rytterstue med bl.a. undervisningsfaciliteter, dommerkontor og et lille køkken.
Besøg os på Hestelinjen
Vi har mange muligheder for, at du kan komme og se og mærke vores spændende undervisningsmiljø på Hestelinjen med dine egne øjne. Oplev fællesskabet, hyggen og fagligheden. Se vores mange fine faciliteter og vores berider i aktion, når vi holder Efterskolernes Dag, Efterskolernes Aften samt andre besøgsdage.
Du er altid meget velkommen på Hestelinjen.