På jagt med ANE

Jagtlinjen – masser af jagt og spænding

På Aalestrup Naturefterskole har vi adgang til masser af rigtig god jagt. Vi skal alle med på jagt – med eller uden jagttegn, enten som drivere eller skytter.

Vi har vores eget jagtterræn – en hel plantage Hvilsom skov i cykelafstand fra efterskolen. Vi har desuden også nogle meget velvillige lodsejere, som gerne stiller terræn til rådighed for os. Et solidt potentiale for både store udfordringer og spændende oplevelser på Jagtlinjen hånd i hånd med et godt kammeratskab.

Vi har vores helt eget jagtterræn i Hvilsom Skov tæt ved skolen

På terrænet har vi:

  • 205 hektar skov, blandet med både gammel og ung skov med ca. 10 hektar skovenge i omdrift
  • anlagt to søer, som forhåbentlig på sigt også vil tiltrække kronvildt
  • otte skydetårne på super gode poster
  • god og sund vildtbestand: mulighed for hare, råvildt og skovsnepper. Ræve, duer og fasaner forekommer jævnligt.

Derudover stiller en række gårdejere, som er “venner af skolen”, deres terræn og jagter til rådighed efter aftale. Der er så meget at lære ude i naturen og dine linjefagslærere glæder sig til, at tage dig med og lære dig alt om jagtens inderste væsen.

I uge 44 rejser vi ned til Vadehavet i Sønderjylland i fem hele dage. Her skal vi på ande- og gåsejagt sammen med en række lokale lodsejere på deres jorde. En helt fantastisk linjefagsuge, hvor kammeratskabet styrkes yderligere – og som regel med mange fugle på tasken.

Mærk stoltheden, naturglæden og det gode kammeratskab. Få oplevelser og venskaber for livet. Vi ses på Jagtlinjen!

 

Styr på solopgang og solnedgang, inden du går på jagt? Tjek efter her.