Fiskelinien

Lystfiskeri på efterskole – Tag din fiskestang med i skole

På Aalestrup Naturefterskoles Fiskelinie arbejder vi med at udbrede glæden ved lystfiskeri. Hos os er alle lige fra nybegynderen til den meget øvede velkomne, og alle bliver i løbet af kort tid meget dygtigere til at fiske.

Ja tak – Lær mig at “tænke fisk”!

Kort sagt lærer du at ”tænke fisk” og at lægge en strategi, der passer til forholdene, herunder vind, vejr og årstid, så du fanger flere fisk.

På fiskelinien fisker vi mest havørred, gedde og karper, men også andre arter efterstræbes, når fiskelinien besøger fiskevandet. Som oftest besøges vandet omkring skolen; Simested Å, Lerkenfelt Å og Mariager Fjord, men mange andre vande besøges i løbet af året. Læs mere om fiskevandet under ”Derfor vælger du os”Ture længere væk og til udlandet kan du læse mere om her. 

For konstant at holde os i førerpositionen som Danmarks bedste Fiskelinie har Aalestrup Naturefterskole et omfattende samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). Vores to instruktører på Fiskelinien, Bo og Jakob, er også instruktører i DSF; De er helt fiskegale og har derfor altid fingeren på pulsen på det lokale fiskeri. Derfor kan de altid guide eleverne til flere fisk. Læs mere om fiskeliniens linjefagslærere her.

Mange af vores tidligere elever er juniorlederinstruktører eller instruktører i DSF, har eget firma i fiskegrejbranchen eller er ansat i sportsfiskerbranchen – de lever kort sagt deres ungdomsdrøm ud og fik de helt rette puf i den rigtige retning herfra, og det er vi stolte af. Se nogle af vores kendte tidligere elever her.

Magasinet Fisk og Fri har også bragt en artikel om Fiskelinien på Aalestrup Naturefterskole – se den her.

Værdier på Fiskelinien

På Fiskelinien vægter vi kammeratskabet rigtig højt, og vores teamwork er alfa og omega for vores ture. Når man først har fået nye fiskekammerater på efterskolen, holder de ofte hele livet. I weekenderne og senere i livet har man derfor mulighed for at besøge flere landsdele og fiske med en lokal fiskekammerat. Det kan fiskelærerne tale med om, da de i øvrigt begge er gamle elever på skolen. Sammenholdet er vigtigt, men lige så vigtigt er det at eleverne tør tage ansvar. Eleverne lærer også at tage ansvar for fisk og naturen omkring dem, når de lærer om etik og vandløbspleje.

Skolens motto ”Frihed under ansvar” gælder i særdeleshed på Fiskelinien, hvor man kan fiske rigtig meget og stort set lige hvor man vil, så længe man lever op til ansvaret.

På skemaet har vi afsat en eftermiddag og en formiddag om ugen samt 2 hele linjefagsuger, hvor du kan tage din fiskestang med i skole og fange flere fisk… Lyder det ikke fedt??

Fiskevand ved Aalestrup Naturefterskole

Som elev på Naturefterskolens Fiskelinie får du fiskekort til følgende fiskevand, som du kan besøge i fritiden eller i de skemalagte fisketimer:

Simested Å –  Dit kommende fiskevand lige uden for klasseværelset…

Lerkenfelt Å, som foreningen Pirken råder over.

 Gudenåen Du får årskort til Bjerringbro Sportsfiskerforening og vi har et godt samarbejde med Langå Sportsfiskerforening.

 

Udover disse foreninger bliver du også medlem af DSF, hvilket giver en masse fordele, og så støtter du kampen for renere vand og flere fisk. Omkring skolen har vi også en række søer, hvor det kun er os, der har lov til at fiske. Vores to instruktører kender Mariager Fjord som deres egen bukselomme, og derudover er der selvfølgelig Limfjorden og en masse andre muligheder… Og her nævnte vi så bare fiskevandet indenfor 20 km fra Aalestrup Naturefterskole…

Gode tips til fisketuren – før fisketuren

Vi har lidt nyttige links til dig før hver fisketur. Tjek også links nedenfor teksten her, så du er velforberedt. Feks. bør du altid tjekke vandstanden, onden du tager på kysten.

Forberedelse er vigtig før en fisketur. 

Både i klasseværelset og ude mens vi fisker, vil du få alle de tips og gode råd, som du kan nå at tage ind. Se feks. mere om vores aktiviteter og undervisningen her.

 DMI

Tjek vind , vejr og vand vandstand på DMI

Fredningsbælter, info fra ministeriet

 Fangstjournalen 

se fredningsbælter og hjælp forskning imens du logger dine fangster

Havørred.com

se forholdene netop der hvor du fisker